Er det en holder til hygiejnebind til at fastmontere i bæltestropperne..Neej (det ku' ellers være frækt!!)
Er det til lommetørklæder??..Neeej
Er det..? find selv på flere!
Det er da selvfølgelig en Eco-bag (det lyder på en eller anden facon lidt federe end et indkøbsnet!!)
De kan købes alle vegne, mine venner gør det, min søster gør det....skynd dig at gribe nogle stofrester og gå igang eller klik på køb...tanken er god!
Jeg har planer om flere - I ved, en Laura kan have liggende i rummet i SFO'en, en hos Lærkes dagpleje, en i bilen, en i... - Der er stofrester nok!
Mønstret er fra en japansk bog - hvad den hedder, skal jeg ikke udtale mig nærmere om - men der er mange eco-bags i den!
Jeg har jo iøvrigt efterårsferie - første gang i maaange år...stort!
Troede jeg skulle strikke mindst 3 trøjer til mig selv, sy tøj til mig selv og afkom etc etc...det er så blevet til en ecobag og en hue til Lærke..!!
Istedet gik der børn i den - jeg glemmer konstant at Lærke så småt er ved at droppe middagsluren og "budgeterer" stadig med de der 3 timer midt på dagen - og gang på gang bliver jeg snydt! Der gik også gode bøger i den, der gik løbesko i den, der gik total hygge i den....faktisk en rigtig rigtig hyggelig uge!
Og måske man skal blive lidt bekymret nu, men jeg glæææder mig faktisk til at komme i skole igen...jeg er en sucker for at gå i skole, jeg går i en rigtig fed og sjov klasse, og tanken om at der snart går praktik i den er faktsk lidt trist (selvom det garanteret også bliver godt!)
Alt i alt: Jeg stortrives med mit nye liv! Og nu vil jeg drage ud i solskinnet med mine tøser!