Send mig gerne en hilsen

  • - Men respekter venligst, at jeg ikke sender kopier af opskrifter med copyright på.

skønne butikker...

Blogs jeg følger


« August 2007 | Main | October 2007 »

September 23, 2007

Tak Lærke...

Barselslut ...for 16,5 skønne måneder i ren symbiose! Imorgen trækker vi i arbejdstøjet og starter (forhåbentlig) stille og roligt op på en ny hverdag, som heldigvis ikke er så forskellig fra den vi har nu...der er bare lidt mere af den!

Ord er på en eller anden facon ret fattige, men det har været nogle fantastiske måneder...jeg har aldrig nydt et andet væsen så meget, som jeg har nydt Lærke...!

September 17, 2007

Mission Accomplished...

Voksibetrk ...Jeg befinder mig stadig på falderebet...en lille uge er der tilbage før Casa Schwartz igen åbner for offentligheden!

Jeg befinder mig midt i en tid med et nærmest sygeligt højt energiniveau og får udført den ene ting efter den anden...Og min mentale tjekliste med ting jeg gerne vil nå før min barsel er slut, bliver kortere og kortere!

- og endnu en mission er udført: Nyt betræk til Lærkes voksi-alike-pose! Den var oprindeligt grøn og foret med flonel med bamser på...kedelig kedelig! Nu er den knaldrød og brun - og ret fed, hvis jeg selv skal sige det! (den skriger bare på en matchende brun barnevogn og ikke den mørkeblå med 6 år på bagen!!)

Beklager rodet billede - Jeg forsøgte at få lov til at tage et billede uden Lærke, legetøj eller noget andet forstyrrende på, men måtte opgive...jeg var oppe imod de højere magter!

September 16, 2007

En sømand...

Smandstrje1 ..har set dagens lys! En vaskeægte* klassiker fra dengang mor var barn!

Den er lige som den skal være, praktisk, god (og en smule kvadratisk!!).

Den har været rigtig rigtig fin og hyggelig at lave - opskriften er vist den første fra Ingelise jeg afprøver, og den var gennemarbejdet til mindste detalje.

Arwetta-garnet er jo en klassiker...ikke så meget pjat der..alt i alt godt og fint uden de helt store armbevægelser;-)

Faktaboks:

Design: Ingelise nr 4/2007

Str.: 1,5 år

Garn: Arwetta strømpegarn

Forbrug: 175 g

Pinde: Addi turbo 2,5 og 3 mm

*...Vaskeægte?! Den kan ihvertfald holde til en tur på 95 grader...Vi takker Lærke for hjælpen!!!!

September 09, 2007

Se min kjole...

Lrkespencer ..Den er grøn som græsset!

Når man nu går så fint rundt omkring, så skal man da ha' en kjole eller to! Ikke for pussenuttet...det gider vi ikke, men i knaldfarver og brugbar facon, det' dur!

Så den her knaldgrønne velour kunne jeg ikke stå for - den er foret med resterne fra denne, lidt små lommerog er bare lige i øjet!

Samtidig fik jeg rig mulighed for at øve mig på overlockeren...det er stadig lidt af et projekt, det tager tid, jeg kigger meget i manualen og længes efter at det sidder på ryggraden! Fx. tager det min en krig at få den fikset, så den kan sy dæksømme, kædestingene har jeg endnu slet ikke prøvet etc etc....Men en dag, så er jeg hardcore ud i at betjene min fræser!

Go' søndag...

September 06, 2007

Strik for din syge moster...

Strik_for_din_syge_moster ..Jeg vil strikke for de syge jeg kender og samtidig nyde et lækkert stykke strikketøj!

- Og den der sender mig en mail og beder om en kopi af opskriften, bliver hængt ud på min blog til offentlig spot og spe;-)...Skynd Jer at støtte denne gode sag.

(Fordømt at jeg skal til møde i aften, ellers vidste jeg godt hvad jeg skulle lave..!)

September 03, 2007

Panik før lukketid...

Smandstrje ...Nu varer det altså ikke længe før det kommer andre boller på suppen   flere børn på matriklen!

Min lange (lang?!....den var da al for kort!) barsel sluttede i juli og nu er der snart heller ikke mere restferie tilbage, så nu kalder virkeligheden!

Og pludselig slog det mig...det er jo også noget der hedder dagpleje for Lærke! Det er slut med at blive inde, bare fordi der ikke lige er godt vejr (og hvornår er det iøvrigt det?!), der skal gummistøvler på banen, termotøj og selvfølgelig en uldtrøje ( kommende dp-mamma sætter stor pris på lækre uldtrøjer, skal jeg sige jer!!) - så jeg flikker da lige en bette ruskevejrs-trøje sammen!

En vaskeægte klassiker - sømandssweateren! Den elsker jeg! Farven er ikke den helt rigtige, men det er fra lager så....!! Og mon ikke også der skal laves lidt uldne sokker og en tynd hue?! Den kunne vi godt have brugt idag, da vi var ude og spadsere...