Fru Schwartz

Gaaaab...

Gaaab - et af de kedelige indlæg uden billeder!!

Nogen får strikket 4 trøjer på et par uger, andre (ut.) får ikke lavet en hujende fis..Og sådan er der åbenbart så meget!!

Ethereal er ikke så "slem" som ventet  - ryggen er færdig, og det gik imponerende hurtigt (taget i betragtning at der er dage, faktisk noget der minder om uger, imellem jeg får strikket lige pt.). Med lidt held når jeg at få slået op til et ærme eller forstykke her lige om lidt.

Der fifles lidt med en Cardigan til Laura - endnu på skrivebordsplan. Den rigtige kant skal lige findes og her træffes åbenbart ingen hurtige beslutninger. Den skal strikkes i den ensfarvede Kauni, og det må jeg lige godt nok sige...Umiddelbart et meget meget lækkert garn at have med at gøre!! Så den glæder jeg mig meget til!

Hvem ved - næste gang bliver det måske med billede (og lidt mere indhold!?)

Stay  tuned....

En af de hurtige...

Der er ikke noget som et hurtigt weekend-projekt!!

En hue til Laura (og det lader til at hun gerne vil have den på...Stort!!).

Hvis hun nu var lidt mere venligt indstillet overfor varmt tøj, langærmede trøjer og den slags tøj alle andre går med på den her årstid, så skulle hun fluks få en matchende raglan i de her striber...Jeg er helt syg med dem!

Det skulle have været et rent reste-projekt, men på en eller anden facon blev jeg draget mod en skøn fiberholdig butik...Herregud, det er jo weekend!!

Det er den stribe-generator Mette fandt, der har været på spil....en herligt gadget!!

Etheral er i gang...Der er så til gengæld basis for mange lange weekender, vinteraftener, søvninge morgener, juleferie og al den fritid jeg overhovedet kan rage til mig!!

Pind 3 og Kid Silk Haze...det er jo ikke lige noget man sådan lige jager til at få færdigt!!! Så der er valuta for pengene på mange måder, men indrømmet...Lige pt. kniber det med tålmodigheden,  jeg vil så gerne have den færdig NU...As if!!!

Selvforkælelse...

Jeg tror inderligt på, at det er sundt at være god ved sig selv...Specielt hvis man synes man trænger lidt!!

At købe et Kim Hargreaves kit ER simpelthen bare den ultimative selvforkælelse for mig - Udvælgelsen af et lækkert kit, erkendelsen af at det er mange penge og samtidig vide at det ER ok, forventningens glæde, de meget personlige mails man modtager, postmanden der kommer med pakken - venter på den stille stund, velvidende at det her er noget, der skal nydes..

..Og hvilken nydelse!! Jeg elsker når der er kælet for detaljerne, små ting som betyder så meget for helheden - og det må man sige at Kim Hargreaves formår at gøre.

Dette er, for mig, luksus når det er allerbedst.

Det er jo ligefør jeg ikke nænner at starte på trøjen...tænk hvis noget af magien forsvinder så snart jeg tager et nøgle garn op af æsken..?!

Uruguay-garnet er også dukket op idag - Af hjertet tak til Ditte som har stået for bestillingen:-)

Åhh, hvor er det dog blødt (og hvor det dog stinker af en gang garn-farvning!!) og hvor er farverne skønne - især på Lace-garnet! Det er lige som jeg havde håbet. Det tykke er flot, men jeg havde forestillet mig, at der var mere brunt end grøn. ...Men herregud, det koster jo ingenting, og det skal nok blive brugt - det er jo stadig flot, men blot ikke hvad jeg regnede med!

PS! Hele 2 posts på een dag....hvad skal det dog ikke ende med!?

Ingen vorter her...

Trøjen med vorterne er død før den nogensinde helt kom til live...I forgårs var den færdigstrikket (pånær kraven) og monteret og helt ærligt...Uanset hvor meget jeg ville hive og slide i den, så ville den aldrig komme til at ligne en trøje. Ryg og ærmer var aaaalt for små imens forstykkerne var aaalt for store....Meget mærkelig konstruktion!! En fejl 40!?...Jeg tror det faktisk ikke, og gider heller ikke undersøge det!

Nu er trøjen helt væk - jeg er ikke så god til UFO'er ...når jeg alligevel ved at det er dødsdømt, så får det nådesstødet med det samme.

Så altså - en masse unødig strik (og det var ikke engang en udpræget fornøjelse...) og ellers forbavsende lidt aktivitet på strikkepindene!

Men når engang der forhåbentligt er lidt mere ro og luft omkring mig, så skal jeg igang...der ligger flere gode ting og venter på mig!

Lidt blandet petroleumsfarvet der gerne skulle blive til sjal og sokker, der ligger Rosenglød-Kauni og ensfarvet Kauni - Der går rygter om at Uruguay-garnet er på trapperne, og jeg er sørme også lige ved at tro at denne her dukker op inden weekenden.

Så ovenpå sådan en strikke-nedtur burde der jo være basis for nogle gode og uldne uldne oplevelser i nær fremtid:-)

Lidt godt til halsen...

  Der er simpelthen dømt halsklud - først den færdige Inka. Jeg er helt og addeles vild med den, og gør alt for at overbevise mig selv om at det faktisk er koldt nok fx. om aftenen, så jeg kan bruge den.

60 masker, pind 10 og en halv time senere...Det' da "instant gratification" når det er allerbedst. Og lur mig om ikke der er basis for et par julegaver.

Jeg æææælsker disse farver, men kan se på farvekortet at der også er et par af de andre varianter jeg skal have prøvet.

Prøv også at se Mettes - Samme garn og så forskellige...det' da fedt!!

Jeg har det ret svært med hjemmestrikkedegaver - altså dem jeg giver væk! Jeg får den ledeste præstationsangst, tænker "Det gider hun da absolut ikke ha'" og mere i den dur...Men jeg har fået en peptalk i weekenden og i år slår jeg mig løs - I ved, sådan til smågaverne, hvor det alligevel er skide svært at finde noget fornuftigt til den lille sum penge!

Så vi ser her en debut - et halstørklæde i påfuglemønster strikket i mohair og noget effektgarn - det er Lauras barnepige der skal beriges med det til hendes fødselsdag.... Og det kan altså godt være at hun får et lille "købe-ting" oven i handlen, for jeg kvier mig lidt ved "kun" at give et halstørklæde.....Det' jo i grunden lidt noget pjat!!

(Som den opmærksomme læser ganske rigtigt læser, så er jeg ikke helt overbevidst om at jeg skal give hjemmelavede gaver!!)

Efterårstrøje-alongen er skudt i luften - og lad mig sige det på denne måde - Jeg bliver vist aldrig helt gode venner med det her strikketøj!!

For det første - mine "dutter" ligner mest af alt en endnu uopdaget kønssygdom!!

For det andet - garnet ter sig lidt underligt, synes jeg! Jeg kan ikke helt hitte ud af størrelsen. Ryggen har jeg måttet strikke om, da den var for lille! Tykkere pinde, og nu falder materialet flottere, men jeg er stadig i tvivl om størrelsen!

Det første forstykke har jeg også måttet strikke om - men det kan jeg udelukkende takke min malerhjerne for, for det var da Mette var her, og klokken  var ret sent...Og jeg overså altså helt og addeles noget med nogle udtagninger i den ene side...Om igen!! Heldigvis er  det på tykke pinde og alt det der, meeen....

Herbststimmung

Tro mig, det var ABSOLUT ikke det jeg havde i tankerne, da jeg blandede farver...Det jeg så for mig, så rasende godt ud, i varme farver med lidt blåligt islæt...Og hvad får jeg!? En stor gang efterårsdepression i farver!!!

Der var et tidspunkt, hvor jeg overvejede at kontakte Herr Opal-wolle for at høre om ikke det var noget han kunne bruge i en af de kommende kollektioner....Jeg mener, fra den retning har jeg set indtil flere forvirrede farvesammensætninger (tag bare denne som et udmærket eksempel!), meeen man skal ikke skue hunden på hårene fibrene på farverne.

Efter en meget hurtig tur igennem rokken - alt imens aftensmaden sydede udenfor på det førnævnte ukristelige tidspunkt - forvandlede efterårsdepressionen til en varm og dejlig herbststimmung:-)

Dagens morale må være, at man ikke skal give op -  heller ikke når det ligner en selvdød depression med dårlig smag.

(Den videre plan med spinderiet er at spinde det sammen med en ensfarvet tråd merino - jeg ved at Lola har den helt rigtige blå farve på lager)

De fruer, Erleperle og Schwartz...

Kender I det, når man er helt og addeles mættet...Mættet af gode oplevelser og samtidig er man ked af at det allerede er slut!?...Sådan har jeg det efter denne weekend.

Mette her beriget mig og min familie med et besøg - og helt ærligt!? Det' altså fasinerende at man kan hygge sig SÅ meget med et menneske, man dybest set ikke kender (og alligevel kender så godt...).

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har grinet så meget, kan ikke huske hvornår jeg sidst er blevet inspireret så meget, kan ikke huske hvornår en weekend sidst er forsvundet så hurtigt imellem mine hænder...Det har bare været så fantastisk!! Tusind tak, Mette!!

Vi har købt garn, vi har været på cafe, vi har strikket (forbavsende lidt...det havde vi ganske simpelt ikke tid til!), vi har farvet garn og fibre, vi har spist lækker mad....Kan man forlange mere?!

En del af weekendens underholdning bestod i at farve garn og fibre - et indslag som vi regnede med tog et par timer - max!! Et meget ambitiøst farvebord blev klargjort, sikkerhedsudstyret var i orden, vi tog mentale notater og selvtilliden var i top.

Vi farvede og farvede - og et eller andet sted i processen gik det helt galt - nærmere bestemt da det begyndte at knibe med at få påmonteret gummihandskerne (jeg ville vanvittigt gerne have postet et billede af den del af festen, men de er faktisk så rystede at man kun kan ane en pink og orange gummihandske...resten er en stor tåge - sådan går det når man skriger af grin og måske allermeste har brug for en af de store Tena'er)

-Faktisk kan man sige at vi måske mest nærmede os den lettere hysteriske tilstand. Selvtilliden dalede også da vi så vores farvede fibre...Tænk engang, jeg vidste slet ikke, at der fandtes så grimme farver...(Mette, hvis du poster din kødpølse, så poster jeg også min herbststimmung!!)

Farve projektet tog en del længere tid og vi er meget taknemmelige for den øvrige families tålmodighed, og specielt tak til Carsten, der stod ude og bestyrede Weber'en ved 22. tiden...

PS! Det øverste billede er en næsten færdig halsklud i noget garn fra Garnstudio...Jeg skal ikke kunne sige hvad det hedder, da een lokkede mig til at smide det på Niddy Noddy'en og i kampens hede har jeg mistet bandarolen!!

PPS! Mette har faktisk slet ikke så store fødder - hun har bare lånt hr. Schwartz' gummistøvler!